sagaparken © 2009

Sagaparken

 

Referater

  Forside  Referater  

 

 

 

Referater fra generalforsamlingerne

 

 

26-02-2008

 

REFERAT AF GENERALFORSAMLING D. 26. februar 2008.

1. Valg af dirigent
Til dirigent valgtes uden modkandidat Jens Hansen, Slejpners Plads 11.
Dirigenten takkede for valget. Og erklærede generalforsamlingen for lovligt indvarslet. Dirigenten konstaterede at 26 husstande var mødt op. Yderligere 2 godkendte fuldmagter. 1 fuldmagt blev erklæret ugyldig, da der ikke var mødt 2 repræsentanter op for husstanden. I alt 28 husstande repræsenteret. I alt 56
stemmer totalt. Derefter gav dirigenten ordet til formanden, Erik Hvidager.

2. Formandens beretning
Formanden bød velkommen og gik derefter over til sin beretning.

2.1 Fællesantenne
Fællesantenne er ikke længere et mellemværende mellem grundejerforeningen og antenneudbyderen. Det er fremover et mellemværende mellem den enkelte husstand og antenneforening.

2.2 Asfaltering
I årets løb er asfalt blevet forseglet, mest på Frejas Plads. Pga. fejl fra asfaltfirmaets side blev der forseglet en del revner på Mjølners Plads i stedet for på Slejpners Plads. Prisen på det udførte arbejde blev ikke højere.

2.3 Legepladser
Forslag angående etablering af legeplads på Frejas Plads modtaget fra 3 beboere fra Frejas Plads.

2.4 Fællesarbejde
Der har været afholdt 5 fællesarbejder med 52 % deltagelse. Dette konstaterede formanden var lidt sløjt. Grundejerforeningen har derfor været nødt til at indkøbe arbejdskraft til beskæring af den indvendige side af volden. Kommunen påtager sig ydersiden.

2.5 Fliseomlægning
Ang. fliseomlægning er der intet foretaget i årets løb, udover at vi har fået flere penge til en evt. omlægning.

2.6 Storskrald
Storskrald og haveaffald funger ok, efter at kommunen har genindført afhentning.

2.7 Husenes ydre
Problematikken omkring husenes ydre blev vendt, men da bestyrelsen ikke har nogen sanktionsmuligheder andet end at køre retssag og da bestyrelsen ikke ønsker at være politi, har der ikke været foretaget noget i årets løb. Der er udsendt rundskrivelse derom.

Der blev stillet spørgsmål til, hvad bestyrelsen vil gøre ang. husene ydre – hvortil der blev meddelt at vi som grundejerforening er nødt til at gå rettens vej, såfremt vi ville have en reel sanktionsmulighed. Formanden påpegede at der i vedtægterne står væsentlige ændringer. Der er i øvrigt indleveret en kopi af vore vedtægter til kommunen og iflg. Formanden havde kommunen sagt ok til de vedtægtsændringer, der er sket mht. husenes ydre, men Iflg. John Toft Slejpners Plads 7 har kommunen kun indsigelsesret.

Der blev endvidere stillet spørgsmål til lampesagen. Dirigent henviser til at dette punkt tages under forslag 5. Formandens beretning blev herefter vedtaget.

2.8 Ekstraordinær generalforsamling
Der blev afholdt ekstraordinær generalforsamling d. 23.05.07 ang. lampesagen. Derom senere.

2.9 Spørgsmål Parkeringsproblemer Mj.Pl.
Birgit Jall, Mjølners Plads 12 undrede sig over, at der ikke i formandens beretning blev nævnt noget om de parkeringsproblemer, der er på Mjølners Plads. Formanden kunne derefter forklare, at bestyrelsen har forsøgt at forfølge sagen. Der er sket henvendelse til beboerne på Valkyriens plads. Bestyrelsen har tilskrevet bestyrelsen for beboerforeningen samt beboerforeningen. Der er intet hørt fra dem. Formanden har endvidere rettet henvendelse til politiet d. 26.02.08, der oplyser, at der ikke kan gøres yderligere i sagen med mindre de implicerede parter tages på fast gerning.
Palle Fyrst, Mjølners Plads 6, mente at det ikke kunne være det store problem at få fjernet en del af bilerne, eftersom det virker som om det er stjålne biler, det drejer sig om. På 3-4 af bilerne, der holder parkeret, er tændingslåsene ødelagt. Bestyrelsen vil igen forsøge at få politi/forsikring til at se på problemet. Birgit Jall, Mjølners Plads 12 mener dog stadig, at et skilt er en del af løsningen. Bestyrelsen har indhentet tilbud på sådanne skilte, men skilte må ikke opsættes før der er indhentet tilladelse fra Politimesteren
Palle Fyrst, Mjølners Plads 6 har tidligere henvendt sig til de omtalte ”bilejere”, men har fået besked på at hyppe af. Bestyrelsen fraråder, at den enkelte beboer tager kontakt til de omtalte ”bilejere”. Bestyrelsen henviser til at politiet kontaktes i stedet for.
Der kom et forslag op om at sætte bil.nr.plader på, så hver enkelt husstand har nummererede pladser, men det løser ikke problemet med p-pladsmanglen når beboerne på Mjølners Plads har gæster.

3. Regnskabsaflæggelse
Der var umiddelbart ingen spørgsmål til regnskabet. Dirigenten bemærkede at der var et yderligere overskud, idet både de budgetterede omkostninger til legeplads og lamper stadig figurerede i driftsregnskabet. Regnskabet blev herefter enstemmigt godkendt.

4. Forelæggelse af budget
Dirigenten nævnte at det glædelige var, at kontingentet som udgangspunkt er lavt, da der ikke var taget hensyn til de fremsatte forslag. Der var et enkelt spørgsmål ang. hvad GSU var. Der blev forklaret, at dette var en forsamling af grundejerforeninger i kommunen, men at dette udvalg p.t. er nedlagt, indtil kommunesammenlægningen er endelig på plads og man har lavet en undersøgelse af, hvorvidt der skal være en stor forening. Herefter blev budgettet enstemmigt godkendt.

5. Behandling af indkomne forslag
Forslag 1: Dirigenten forespurgte forslagsstiller, om ikke det var ok at tage forslaget op under forslag 3. Forslagsstiller meddelte, at de frafalder forslagene, da de følte at sagen omkring legeplads havde taget en drejning, de ikke ville være med til.

Forslag 2 frafaldes ligeledes med samme begrundelse som under forslag 1.



Forslag 3.1 og 3.2
Bestyrelsen redegjorde for valget af legepladsforslag samt at Tress/Teknologisk Institut er kontaktet. Hvis Teknologisk Institut skulle komme på besøg for at give rådgivning kostede det minimum 2 dage + hotel. Disse omkostninger er inkluderet i tilbuddet fra Tress. Det eneste, der mangler er faldunderlaget – anslået ca. kr. 7.000 – 10.000, afhængigt af hvilket underlag der bliver indkøbt. Endvidere skal der påregnes vedligeholdelse af legepladsen samt udskiftning af sand. Endvidere var der ønske om bænke ved en evt. legeplads. Dette er ikke med i prisen.

Der blev spurgt til placeringen på fodboldbanen. Bestyrelsen redegjorde for at opsættelse af en legeplads kræver en hvis størrelse. Der blev endvidere spurgt til om rigtigheden af at børn op til 14 år ville bruge en evt. legeplads. Hvortil der flere steder fra blev argumenteret for at også børn op til 11-12 års alderen ville få glæde af en legeplads, såfremt der var aktivitetsmuligheder
Der blev spurgt, om vi allerede havde besluttet, hvorvidt der skulle være en legeplads og i så fald hvilken. Dette var naturligvis ikke tilfældet, hvorfor forslagne gik til afstemning.

Afstemning om forslag
Før vi gik til afstemning havde ordstyrer lavet et hurtigt overslag over prisen pr. husstand for de 3 resterende kvartaler.

Forslag 3.2 Ca. 130.000 kr. inkl. faldunderlag og sand. Hvis forslaget vedtages koster det pr. husstand ca. 400 kr. pr. gang. I alt kontingent 750,- pr. kvartal

For 12
Imod 31
Neutral 13
Forslaget Forkastes


Forslag 3.1 Ca. 100.000,- inkl. faldunderlag og sand. Hvis forslaget vedtages koster det pr. husstand ca. 270 pr. gang. I alt kontingent 620,- pr. kvartal

For 18
Imod 28
Neutral 10
Forslaget Forkastes

Der blev endvidere foretaget en vejledende afstemning om hvorvidt der skulle være en legeplads under en eller anden form.

For dette forslag var 33.

For at benytte de 64.000,- kr. der allerede er afsat i budgettet, skal der foreligge et godkendt forslag fra en generalforsamling, derfor skal der til næste generalforsamling fremsættes et forslag. Der foreslås endvidere at der nedsættes et legepladsudvalg.

Forslag 4. Omlægning af fliser
Der var en kort diskussion omkring hvad prisen pr. husstand var og dirigenten lavede en hurtigt regnestykke ved optagelse af lån stort kr. 1.300.000,- over 5 år. Inkl. rente = 1.560.000 / 5år = 5.672,- pr. år pr. husstand. Endvidere blev vendt forhold omkring, hvis en husstand ønskede at indbetale hele beløbet på én gang kontra afdrag. Fast rente/variabel rente. Inden man gik ind i en nærmere diskussion blev der foretaget en afstemning for at se om der overhoved var interesse for en fliseomlægning.

Afstemning: Skal vi have nye fliser?
For 1
Imod 55
Neutral Ingen.

Forslaget forkastes.

Forslag 5 – Udskiftning af lamper.
Dirigenten redegjorde kort for forløbet. At der foreligger en beslutning fra en tidligere generalforsamling er ikke ensbetydende med, at denne beslutning ikke kan omgøres i dag.

Formanden redegjorde kort for, hvorfor bestyrelsen handlede, som de havde gjort. Bestyrelsen mente, at afstemningen var gået for hurtigt, og at ikke alle havde forstået rækkefølgen af forslagene korrekt. Derfor blev der indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, som endte uden resultat. Den beslutning der blev taget på den ordinære generalforsamling blev stadfæstet. Sikringsstyrelsen har på forespørgsel fra bestyrelsen oplyst at den nye lampe ikke er godkendt til fællesbelysning på gangstier. Derfor genfremstilles det forslag, som bestyrelsen fremsatte sidste år. Resten af redegørelsen kan læses i indkaldelsen.

Der blev endvidere stillet spørgsmål ved, hvordan bestyrelsen kunne tillade sig at sylte en beslutning, der er taget på en ordinær generalforsamling med et stort flertal. Der var diskussion om lamperne var godkendt til brug på offentlige stier og hvorvidt vore fællesstier var private eller offentlig tilgængelig.

Både bestyrelsen og nogle af Sagaparkens beboere har talt med både Sikringsstyrelsen og producenten af den omtalte lampe og har modtaget vidt forskellige svar, hvortil dirigenten konstaterede, at man jo, afhængig af hvordan man stillede sit spørgsmål – fik et svar, som vedkommende kunne bruge. I øvrigt henviser de alle til Stærkstrømsreglementet.

Der var en livlig diskussion, både om hvorvidt der var tale om private fællesveje eller offentlige stier, forsikringsdækning og lysforholdene generelt på pladserne bl.a. med hensyn til hærværk. Samt det faktum at alle vel var enige om, at det var hensigtsmæssigt, at der kommer ordentlig lys på og omkring vore fællesområder.

Der blev generel enighed om, at de forskellige spørgsmål bør undersøges til bunds inden der træffes en endelig beslutning.

Dirigenten konkluderede og formulerede på opfordring følgende ændringsforslag:

Generalforsamlingen forkaster sidste års generalforsamlingsbeslutning om udskiftning af lamper på husene samt denne generalforsamlings forslag 5 og henstiller til bestyrelsen at fremkomme med et nyt forslag til lamper på næste års generalforsamling.

Herefter gik man til afstemning
For 49
Imod 0
Neutral 6

Ændringsforlaget blev hermed vedtaget.

6. Vedtagelse af kontingent
Da ingen af de indkomne forslag blev vedtaget stadfæstes kontingentet som i indkaldelsen til kr. 350,00 i de resterende 3 kvartaler.
Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

7. Valg af bestyrelse
På valg var Erik Hvidager, Freddy Kretzchemer (fraflyttet) og Michael Kirkedal. Ingen af dem ønsker genvalg.

Valgt blev Flemming Christiansen, Frejas Plads 19, Linette Velin, Frejas Plads 3 samt Mona Pedersen, Frejas Plads 12.
De blev alle enstemmigt valgt.

8. Valg af formand
Da der var flertal på generalforsamlingen for at afvige fra vedtægtsbestem-
melserne, blev valget af formand udsat til første afholdte bestyrelsesmøde.

9. Valg af suppleanter til bestyrelsen
Enstemmigt valgt blev: Martin Lassen, Slejpners Plads 1
Jannie Hansen, Frejas Plads 9
10. Valg af revisor
Enstemmigt valgt blev: Jens Hansen, Slejpners Plads 11
Erik Hvidager, Frejas Plads 2

11. Valg af revisorsuppleant
Enstemmigt valgt blev: Kim Velin, Frejas Plads 3
Niels Vogel, Slejpners Plads 2


Dirigenten takkede for god ro og orden og takkede den afgående formand for sine 26 år som formand for bestyrelsen. Herefter erklæredes generalforsamlingen for afsluttet. Formanden takkede dirigenten for god mødeledelse og kom med en kort afskedstale.


Dirigent Referent


Sign. Jens Hansen Sign. Anni Kirkedal