sagaparken © 2009

Sagaparken

 

Referater

  Forside  Referater  

 

 

 

Referater fra generalforsamlingerne

 

 

 

26-02-2007

 

REFERAT AF GENERALFORSAMLING d. 26.02.2007
I årets generalforsamling deltog 25 medlemskaber og 1 repræsenteret ved fuldmagt, i alt 52 stemmer.
1. Valg af dirigent
Til dirigent valgtes uden modkandidat John Toft, Sl.Pl. 7. Dirigenten erklærede generalforsamlingen for lovligt indvarslet, og fik forsamlingens accept af den åbenlyse fejl i årstallet. Derefter gav dirigenten ordet til formanden, Erik Hvidager.
2. Formandens beretning
Formanden bød velkommen og gik derefter over til sin beretning.
2.1 Fællesantenne
Vi har fået den endelige afregning fra SØA med en tilbagebetaling på ca. 31.000 kr. Det er nu den enkelte husstand, der har aftalen med TDC Kabel TV.
2.2 Asfaltering
Der er kommet nogle revnedannelser, som entreprenøren har taget forbehold for ved arbejdets udførelse pga. dårligt underlag. Det kan blive nødvendigt at foretage en forsegling senere, men foreløbig ser vi tiden an. Skulle underlaget have været skiftet i sin tid var omkostningen blevet betragteligt større.
2.3 Legepladser
Der har ikke været aktivitet mht. til legepladser, men bestyrelsen håber, at der med den øgede opsparing til dette formål, bliver mulighed for et evt. legepladsudvalg at sætte noget i gang i løbet af året. Men det er dyrt, hvis det skal laves rigtigt. Bestyrelsen skal undersøge, i hvilket omfang ansvarsforsikringen dækker for evt. skader på børn, der bruger legepladsen på Frejas Plads.
2.4 Fællesarbejde
Der har været afholdt 5 fællesarbejder med 52% deltagelse (sidste år 56%).
2.5 Nærbede/Udendørs område
Det har i årets løb vist sig umuligt, pga. den høje aktivitet i byggebranchen, at få lagt fliser om. Der er dog nu kontakt med en entreprenør, som forventes at kunne gå i gang til foråret. Vi har spurgt om kommunen vil etablere belysning på stien bag volden. Svaret er nej.
2.6 Rød/grøn affaldsordning/storskrald
I forbindelse med kommunesammenlægningen er der lavet om på storskraldsordningen. Der hentes ikke længere haveaffald, se den udsendte brochure herom.
2.7 Husenes ydre
Der er stillet et forslag herom, så dette bliver behandlet senere. Konsultér vore deklarationer og bestemmelser, før der foretages ændringer på husene.
Formandens beretning blev herefter enstemmigt godkendt.
3. Regnskabsaflæggelse
Som nævnt under formandens beretning er der kommet slutafregning på fællesantennen. Vi har fået 31.479 kr. tilbage. Bl.a. som følge heraf har der været god likviditet, og bestyrelsen har derfor valgt ikke at hæve penge på Vejfonden til betaling for de nye bede. Bestyrelsen har undersøgt muligheden for højere rente, og som følge overflyttes en større del af likviditeten til Skandiabanken.
Regnskabet blev herefter enstemmigt godkendt.
4. Forelæggelse af budget
Det er dyrt at etablere en legeplads, hvis den skal følge gældende regler. Vi har intet fungerende legepladsudvalg, men man vil f.eks. gerne have et legeredskab til Frejas Plads. Bestyrelsen ser gerne nogle melde sig med forslag til brug af pengene.
Budgettet blev enstemmigt godkendt.
5. Behandling af indkomne forslag
Forslag 1– Ændringer på husenes ydre
Der udspandt sig en længere debat om forslaget. Det er sådan, at bestyrelsen iht. vore vedtægter og bestemmelser allerede har den fornødne bemyndigelse. Bestyrelsen ønske er en tilkendegivelse af, om det også er det beboerne ønsker i dag.
Forslag 1a:
Der udspandt sig en længere debat om de 2 forslag. Forslag 1a blev enstemmigt forkastet.
Forslag 1b:
Derefter blev der stemt om hver enkelt af de 12 punkter nævnt i forslaget, med tilføjelser til forslagene anført med fed tekst. Afstemningen gik på, om de under de enkelte punkter nævnte afvigelser skulle tillades.
1. Sprossevindue i køkkenet
Tilladt med 33 stemmer for, resten stemte ikke
2. Afvigende vindskede- og sternfarve på et enkelt hus selv om der kræves ensartede farver på en hel husklynge efter afstemning med naboerne dog med dispensation til Fr.Pl. 19og 15, fordi der er sket en senere sammenbygning
Ikke vedtaget med alle stemmer imod, dog med vedtaget dispensation
3. Vandret kontra lodret træbeklædning på gavle.
Ikke vedtaget med 32 stemmer imod, 11 for og 1 stemte ikke
4. Manglende rulleskifte under badeværelsesvinduer, når midterstolpen er fjernet
Ikke vedtaget med 23 stemmer imod, 16 for og 7 stemte ikke.
5. Tilmuring af badeværelsesvindue med egnede gule sten
Vedtaget med 44 stemmer for, 8 imod.
6. Farve på havelåge i overensstemmelse med farve på gavl.
Vedtaget enstemmigt.
7. Bue over havelåger
Vedtaget med 42 stemmer for, 10 stemte ikke.
8. Filtsning af mur inde i haven og farve på samme med nabogodkendelse
Vedtaget enstemmigt.
9. Afvigende farve på indvendigt træværk
Vedtaget enstemmigt.
10. Tagsten på havemur med fald udad
Vedtaget med 39 stemmer for, 9 imod, 4 stemte ikke.
11. Skorstenshøjde på brændeovne ca. 1 m over tagryg og sort eller sølvfarve
Vedtaget med 42 stemmer for, 6 imod, 4 stemte ikke
(Se i øvrigt vedlagte).
12. Forskellige lamper på de nye huse på Mjølners Plads
Tages med under behandling af pkt. 3 Lamper
Forslag 2 – Etablering af bed ved fodboldbanen
Forslaget er frafaldet, da forslagsstiller fraflytter og det i øvrigt ikke er et arbejde, der kan udføres på et fællesarbejde.
Forslag 3 – Ændring af lamperne på husene
Der blev i debatten bl.a. diskuteret en del om at Mj.Pl. 6-14 selv leverer strøm til deres udendørs belysning. Sådan er husene bygget, ligesom den resterende bebyggelse er bygget med sammenkoblet udendørs belysning. Ligeledes blev der drøftet etablering af ekstra lamper, som skal færdiggøres i forbindelse med forslag 3a eller 3b.
Forslag 3 a – Udskiftning af lamperne
Forslaget blev vedtaget med 36 stemmer for, 12 imod og 4 stemte ikke.
Da forslag 3a blev vedtaget bortfaldt forslag 3b.
6. Vedtagelse af kontingent
Kontingentet bliver efter vedtagelsen af det forelagte budget samt forslag 3a herefter 874 kr. i første kvartal og 1.001 kr. i de resterende 3 kvartaler.
Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
Korrektion ad budget efter generalforsamlingen:
Der var en fejl i budgettet, idet hensættelsen fra sidste år på 44.000 kr. til legepladser ikke var fratrukket før kontingentberegningen. Det betyder, at kontingentet bliver på 734 kr. i stedet for de 1.001 kr. i de sidste 3 kvartaler
7. Valg af bestyrelse
På valg var Jens Hansen, Jørgen Jørgensen og Freddy Kretzchemer. De 2 førstnævnte ønskede ikke genvalg.
Freddy blev genvalgt og nyvalgt blev Jan Winstedt, Fr.Pl. 15 og Michael Kirkedal, Sl.Pl. 8, alle enstemmigt.
8. Valg af formand
Erik Hvidager blev enstemmigt genvalgt.
Generalforsamlingen udtrykte en stor tak til Erik, som nu har været formand for grundejerforeningen i 25 år.
9. Valg af suppleanter til bestyrelsen
Enstemmigt valgt blev: Martin Lassen, Slejpners Plads 1
Ayoe Petersen, Frejas Plads 26
10. Valg af revisorer
Enstemmigt valgt blev: Niels Vogel, Slejpners Plads 2
Jens Hansen, Slejpners Plads 11
11. Valg af revisorsuppleanter
Enstemmigt valgt blev: Karin Neergaard-Dibbern, Slejpners Plads 13
Kim Velin, Frejas Plads 3
Herefter takkede dirigenten for god ro og orden og erklærede generalforsamlingen for afsluttet. Formanden takkede dirigenten for god mødeledelse.
Dirigent Referent
sign. John Toft sign. Jens Hansen